Hvad er en notar?

Det er en rådgiver...

En notars opgave er at rådgive personer, der ønsker at indgå aftaler på så forskellige områder som fast ejendom, familie eller forretninger. Notaren informerer sine klienter om deres rettigheder og pligter samt om konsekvenserne - såvel juridiske som finansielle og skattemæssige – af deres aftale. Notaren lytter til sine klienters behov og rådgiver dem i alle disse anliggender.

... på retsområdet

Notaren er en offentligt ansat, udnævnt af kongen, som modtager en uddelegering af statsmagten. Notarens kompetence dækker tre store retsområder: Ejendomsret (køb og salg af fast ejendom, hypotekslån ...) familieret (ægtepagt, adoption, donation, arv, skilsmisse ...) samt forretningsjura (oprettelse af selskaber, fusioner ...)

... der opretter dokumenter

Notaren agerer ofte på disse tre områder, fordi loven kræver en vis skriftlig form for at etablere aftaler mellem to eller flere parter. Sådanne skriftlige aftaler kaldes ”notarialiter oprettede dokumenter”. Notaren og dennes personale foretager undersøgelser hos diverse myndigheder, for at aftalen skal være ubestridelig såvel med hensyn til indhold som formel udformning. De sikrer ligeledes det videre forløb.

Den menneskelige dimension

En notars arbejde er et arbejde med en stærkt menneskelig dimension. Notaren griber ind i livets vigtigste sammenhænge; notaren skal forstå sine klienters behov, lytte til dem, være tæt på dem. Notaren er formidler.